|
Vedtægter for Sletten Beboerforening
Vedtaget maj 1981, revideret maj 2007 og maj 2009
Sletten beboerforening er stiftet maj 1981
Foreningens formål er aktivt at skabe bedst mulige vilkår for Slettens beboere, og at arbejde for bevaring af Sletten By og Havn og dens særlige bebyggelse og forhold inden for de i den gældende lokalplan for Sletten med tillæg til kommunalplanen nævnte områder.
§ 2. MEDLEMMER Foreningen optager medlemmer blandt beboerne i fiskerlejet Sletten omhandlende følgende adresser: Gl. Strandvej 91 - 163 og 138 - 230, Dageløkkevej 4, 6, 10, 12 og 14. Som medlem kan optages såvel ejere som lejere af en i området beliggende ejendom eller lejlighed. Som lejer anerkendes kun de, som har anmeldt deres adresse til Folkeregistret. For hvert ejerskab og/eller lejemål kan der kun tegnes ét medlemskab. Sletten Havn kan optages som ét medlem. Betaling af kontingent opfattes som indmelding og kon- tingentrestance på tidspunktet for afholdelse af den ordinære generalforsamling som udmelding.
§ 5.REGNSKAB Regnskabsåret er kalenderåret. Kontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves årligt forud. Ophører et medlem at være ejer eller lejer, bortfalder medlemsret. Tidligere medlemmer, der står i restance til foreningen, kan ikke optages på ny, før de har berigtiget restancen.
§ 4. GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen har højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Hvert år i første halvdel af maj afholdes en ordinær generalforsamling, på hvilken bestyrelsen afgiver beretning om foreningens virksomhed i det for- løbne år, fremlægger planer for det kommende års arbejde, og aflægger revideret regnskab. Forslag fra foreningens medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal foreligge skriftligt og være formanden i hænde senest den 1. april for at sikre at emnet . kan fremgå af punkt 6 i den udsendte dagsorden til generalforsamlingen..
Indkaldelse til generalforsamlingen sker ved husstandsomdeling til hvert enkelt medlemskab med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent. 2) Formanden aflægger beretning for det forløbne år. 3) Kassereren aflægger revideret regnskab. 4) Formanden fremlægger arbejdsplaner for det kommende år. 5) Fastsættelse af kontingent. 6) Behandling af indkomne forslag, ændringer m.v. 7) Valg af bestyrelse, suppleanter amt revisorer. 8) Eventuelt. Generalforsamlingen skal afholdes nær foreningens virkeområde.
§ 5. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Ekstraordinær generalforsamling indkaldes enten af bestyrelsen på dennes eget initiativ, eller af bestyrelsen efter skriftlig motiveret opfordring fra mindst 25 medlemmer. Ekstraordinær generalforsamling skal, hvis opfor- dringen kommer fra medlemmerne, afholdes senest 28 dage efter at bestyrelsen har modtaget opfordringen. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker ved husstandsomdeling til hvert enkelt medlem med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal være ledsaget af en dagsorden. Uanset bestemmelserne i § 8 kan der på en ekstraordinær generalforsamling vælges en ny bestyrelse. En ny bestyrelse anses for valgt, såfremt ¾ af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.
§ 6. STEMMERET Ethvert ejerskab og/eller lejemål, der er repræsenteret på generalforsamlingen og som ikke er i restance på det tidspunkt generalforsamlingen afholdes, har 1 stemme. Der kan stemmes med skriftlig fuldmagt.
§ 7. AFGØRELSER Alle spørgsmål med de i §§ 5, 13 og 14 nævnte undtagelser, afgøres ved simpel stemmeflerhed. Der kan kun stemmes om emner, der er optaget på dagsordenen.
§ 8 ORGANISATION Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer. Bestyrelsen vælges af den ordinære generalforsamling for en 2-årig periode. Samtidig vælges 2 suppleanter til bestyrelsen, 2 revisorer samt 1 suppleant for revisorerne. Efter tur afgår 3, henholdsvis 4 medlemmer hvert andet år. Genvalg kan finde sted, dog kun undtagelsesvis mere end 2 gange. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, en næstformand, en sekretær og en kasserer samt nedsætter de for sagernes behandling nødvendige udvalg (der evt. suppleres med medlemmer uden for bestyrelsen). Bestyrelsen udpeger 2 medlemmer af beboerforeningen til at indtræde i det udvalg - Bevaringsudvalget - som af Fredensborg Kommunes Ejendomsforvaltning er nedsat til varetagelse af bestemmelserne i lokalplanen for Sletten. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode. Efter tur afgår ét medlem hvert andet år. Genudpeg- ning kan kun ske én gang, dvs. at valgperioden højst kan være 8 år. Bestyrelsen er ulønnet. Kassereren aflægger regnskab til revisoren senest 1. april.
§ 9 MYNDIGHED Bestyrelsen repræsenterer foreningen i alle forhold udadtil, såvel overfor offentlige myndigheder, som overfor private. Bestyrelsen øver dog ingen indfly- delse på afgørelser, som træffes i Bevaringsudvalget. Indadtil administrerer bestyrelsen foreningens forhold i overensstemmelse med dens formål og dens love. Foreningen tegnes af formanden, eller i dennes fravær af 2 bestyrelsesmedlemmer, dog kassereren i økonomiske anliggender.
§ 10. MØDER Bestyrelsen afholder møder, så ofte formanden eller 3 af bestyrelsens medlemmer anser møder for ønskelige. 3 af bestyrelsens medlemmer kan forlange afgørelser, der har konsekvens for foreningens medlemmer, udskudt i 8 dage.
§ 11. AFSTEMNING Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer er til stede. Alle spørgs mål afgøres ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
§ 12. INFORMATIONER Meddelelser fra bestyrelsen til beboerforeningens medlemmer sker ved direkte henvendelse til med lemmerne, ved opslag et centralt sted i Sletten (typisk på havnens areal) og/eller på foreningens hjemmeside www.slettenboer.dk.
§ 13. VEDTÆGTSÆNDRINGER Ændringer i foreningens vedtægter kan kun ske, hvis ¾ af de stemmer, der kan afgives blandt de fremmødte i henhold til §6, stemmer herfor.
§ 14. OPHÆVELSE Foreningen kan ophæves på en dertil særlig indkaldt generalforsamling, hvor mindst ¾ af foreningens medlemskaber er til stede og mindst ¾ af de afgivne stemmer er for. Er vedkommende generalforsamling i henhold til ovenstående ikke beslut- ningsdygtig, indkaldes en ny generalforsamling inden for en måned. Spørgsmålet afgøres da på denne uden hensyn til antallet af fremmødte, men med samme kvalificerede stemmeflerhed. Vedtages ophævelse skænkes foreningens midler til humanitære eller kulturelle formål efter generalforsamlingens skøn
|