Kalender Markedsplads Forum Kontakt  
 
 
 
 
  Forside
 
 
  Søgeportal
 
 
  Erhverv
 
 
  Bestyrelsen
 
 
  Slettens historie
 
 
  Morgenfruerne.
 
 
  Billedserier:
 
 
  Kørsel og parkering
 
 
  Nabohjælp
 
 
  Storm, den 6.12.2013
 
 
  Referater
 
 
  Vedtægter
 
 
  Lokalplan
 
 
  Fællesspisning
 
 
  Artikler
 
 
  Kontigent og regnskab
 
 
  "Obersten sangbog"
 
 
  Strandlyst, foreningshus
 
 
  Tangrensning i Sletten
 
 
  Badebro
 
 
  Kystsikring i Sletten
 
 
  Regnskab
 
 
  Hold Sletten By Ren?
 
 
  Hundelorte i Sletten By
 
 
  Istandsættelse boliger
 
 
  Boligmarked
 
 
Luftfoto over Sletten
Login | Tilmeld Slettens historie  
 
Fiskerlejet Sletten
450 år ved Sundet - En kort historisk oversigt
 
 

Historisk oversigt for fiskerlejet Sletten

Daugløkke Slette nævnes for første gang i 1562. Kort tid efter fortæller en
skatteliste, at der er 11 familier på lejet. De skulle hver især aflevere en
tønde torsk i årligt landgilde.

Neden for strandbakken varder mellem to vandløb ryddet plads til huse med
tilhørende kålhaver og bygjord. Fiskeri blev drevet, når redskaber og både
kunne skaffes. Udover hvad fiskerne skulle yde til de kongelige fadebure på
Hirschholm og Kronborg, skulle de også være behjælpelige med at få ilandbragt
byggematerialer, som blev beordret hertil for anvendelse ved opførelsen af de
kongelige slotte. Ladepladsen ved Sletten blev ofte benyttet i denne anledning.
 
Det har ikke været særlig tiltrækkende at friste skæbnen som fisker og husmand
på kysten her. Familiernes antal var faldende de første hundrede år.
 

Hus fra 1700-årene oprindelig opført i bindingsværk.
Siden ombygget med tilfældigt erhvervede mursten.

Fra midten af 1800-tallet bleve husene bredere
og højere og efterhånden også grundmurede.

 

Op gennem 1700-årene udviklede Sletten sig til et lille bysamfund. Fiskeriet
blev begunstiget af bedre redskaber og både. Pladsen mellem de gamle huse blev
fyldt ud med nye, efterhånden som familierne udviklede sig. Fra midten af 1700-årene
bredte byen sig sydpå og omsluttede efterhånden ladepladsen helt. Mod syd sluttede
fiskerlejets bebyggelse ved Daugløkkegyden og det tredje vandløb.

I store træk ses i dag tre typer huse i Sletten. De ældste 1700-tals huse, som oprindeligt
blev opført i bindingsværk. Disse huse er alle siden hen blevet ombygget til murede huse.
Over midten af 1800-årene blev d et almindeligt at bygge bredere og højere med mure af
brændt tegl, men fortsat kom der strå på tagene. Omkring år 1900 kom nye tider til med
de grundmurede og fuld pudsede murermesterhuse med faste tage.

Fra de ældste tider havde købstæderne hævd på al omsætning af varer, men fiskerkonerne
fra Sletten spildte ikke tiden med at rende til Helsingør. De travede ind i landet og
tuskhandlede sig til daglige fornødenheder. Til gengæld kunne de levere friske fisk
fra Sundet. Med årene udviklede Sletten sig til et samfund af prangere, hvor handlen
med fisk var midst lige så betydningsfuldt som selve fiskeriet.
 
Der har været holdt kro på Sletten siden begyndelsen af 1700-tallet. Trafikken på
ladepladsen gav god næring til kroholdet, ligesom kroen også var vel besøgt af folk
fra oplandet. Ved 1700-tallets slutning var det gamle krohus blevet for lille, og man
flyttede over på den modsatte side af vejen, hvor kroen ligger i dag. Det gamle krohus
gav så plads for missionsfolkene.
 

Murermesterhusene blev almindelig fra omkring
år 1900. De var som oftest pudsede og havde fast tag.

To fiskerpiger fra Sletten hos fotograf
i Helsingør omkring 1890

 
Fra 1860 kunne høkerne slå sig ned på landet. Med det bagland der var til Sletten,
udviklede byen sig efterhånden til et mindre handelscenter for omegnen. Byens første
købmand hed Jørgen Bendix Jensen og havde til huse på gården, hvor nu Slettenhus
ligger. Hos høkeren midt i byen blev der slagtet. Ved kroen var der skibsproviantering,
og nordligst i byen udviklede et lille hjemmebageri sig til en større virksomhed med
tre brødvogne. Foruden de større forretninger tilbød også en del mindre handlende sig
også med forskellige varer og ydelser. Der var mejeriudsalg, manufakturforretning,
frisører, skomagere og rullekoner.
 
Før der blev bygget havn ved Sletten -1879- måtte fiskerne hale bådene på land og sætte
dem i søen fra åben strand. Selvom havnen blev en stor lettelse for fiskerne, så skulle
der alligevel gå det meste af en generation, før de udnyttede de forbedrede forhold
fuldt ud ved at anskaffe nye og større både. Den første båd med indlagt motor kom til
Sletten omkring 1905 den blev kaldt Prøvestenen. Fra omkring 1913 begyndte de
nybyggede halvdæksbåde at vise sig i havnen. De var alle bygget med brønd og hjælpeskrue
som det hed. Styrehusen kom først til senere. Bådene blev enten bygget lokalt hos V. Holm
på Sletten eller hos Laurits Svendsen på Snekkersten.
 

Fiskeriets storhedstid på Sletten må siges at have ligget fra midten af 1800-årene til
midten af 1900-tallet.

Nye tider og ny levevis har fået fiskernes efterkommere til at søge ind i andre erhverv
og mere bekvemme boliger - lad så andre om at betale dyrt for idyllen.

Niels Jørgen Pedersen
Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening
November 2003
 
Copyright © 2007 - 2019 Landsbyhjemmeside v/ Andrewscom